Facebook
Twitter
LinkedIn
Om NCDs (non-communicable diseases)
NCDs er en fællesbetegnelse for kræft, diabetes, lunge- og hjerte-kar-sygdomme, såkaldte ’ikke-smitsomme’ sygdomme, som i mange tilfælde kan forebygges med sund livsstil.
NCD står for ‘non-communicable diseases’, der på dansk betyder ‘ikke-smitsomme sygdomme’ og er i modsætning til ’smitsomme sygdomme’ som f.eks. malaria, hiv/aids og tuberkulose.
Sygdommene, der samlet kaldes for NCDs:
- Kræft
- Diabetes
- Hjerte-kar-sygdomme
- Lungesygdomme, som KOL
NCDs kaldes populært også for livsstilsygdomme, fordi kræft, diabetes, lunge- og hjerte-kar-sygdomme har til fælles, at mange tilfælde kan forebygges ved at leve sundt.
Sådan forebygger du NCDs:
- Undgå røg og rygning
- Drik mindre alkohol
- Spis sundt
- Bevæg dig
NCDs – den største dræber i verden
Kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og lungesygdomme (NCDs) er årsag til flere dødsfald hvert år end alle andre sygdomme tilsammen.
Det stigende antal af tilfælde af NCDs på verdensplan – og især i lav- og mellemindkomstlande (LMICs) – hænger sammen med det 21. århundredes økonomiske forandringer, hvor flere flytter til byerne, har stillesiddende arbejde, spiser usundt og ryger og drikker for meget.
Nedslående fakta om NCDs
- Ud af alle dødsfald på verdensplan i 2015, skyldes 70 pct. de ikke-smitsomme sygdomme (NCDs) – det svarer til 40 mio. dødsfald
- Mere end 40 pct. af alle NCD-dødsfald sker før 70-årsalderen
- Næsten ¾ af alle NCD-dødsfald sker i lav- og mellemindkomstlande (LMICs)
- Mange af de dødsfald kunne have været undgået ved forebyggelse, tidligere opsporing og bedre behandling
Kilde: Den globale NCD alliance og WHO World Health Statistics 2017
NCDs i Østafrika
NCDs er et relativt nyt fænomen i Østafrika, som er eskaleret voldsomt i de seneste år pga. af globaliseringen.
Sundhedssystemerne i de østafrikanske lande, hvor vi arbejder, er slet ikke gearet til at håndtere NCDs. Sygdommene opdages oftest alt for sent og hospitalerne er overbelagte med patienter.
Børneafsnittet på kræftafdelingen, Mulago Hospitalet - det eneste hospital der behandler kræft i Uganda
Når et medlem af familien bliver ramt af kræft, diabetes, en hjerte- eller lungesygdom er manglende adgang til billig medicin og sundhedsydelser med til at øge risikoen for, at sygdommen giver kronisk handicap og/eller fører til for tidlig død.
De fattige familier, der rammes af sygdom, drives endnu længere ud i fattigdom, fordi de ikke kan arbejde under behandlingen, der koster penge og foregår på hospitalet, ofte langt fra deres hjem.
Sygdomme som kræft, diabetes og hjertesygdom fører ofte også til stigmatisering og udstødelse af lokalsamfundet, fordi vidensniveauet om sygdommene generelt er lavt.
Læs mere om forholdene i Østafrika:
Katastrofalt hvis NCD-epidemien ikke standses
Antallet af tilfælde af NCDs forventes at stige voldsomt, især i den afrikanske region. Hvis der ikke gøres noget for at stoppe den negative udvikling, vil den globale NCD-epidemi fortsætte og underminere de mål FN har sat for at reducere fattigdom og fremme udvikling.
Verden vil stå med en endnu uset økonomisk byrde, som end ikke verdens rigeste lande vil kunne håndtere.
Vejen frem
Antallet af mennesker, der får kræft, diabetes, lunge- og hjerte-kar-sygdomme, kan reduceres ved interventioner, der endda kan være indtægtsskabende, som f.eks. beskatning af tobak og alkohol.
Desværre er der mangel på politisk engagement og alt for mange politiske og organisatoriske særinteresser i spil, der begrænser inddragelse af vigtige lokale, nationale og internationale aktører.
NCDs kan begrænses via:
- Forebyggelse
- Tidlig opsporing
- Passende behandling og pleje
- Adgang til moderne udstyr og medicin
Desværre er der lang vej, da sundhedssystemerne i mange lav- og mellemindkomstlande kræver et kæmpe løft for at kunne behandle NCDs.
Globalt fokus på NCD-epidemien
Heldigvis har man på højeste internationale niveau nu fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at arbejde for at begrænse NCDs.
NCDs står under punkt 3.4 i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling
I mange år var der hovedsageligt fokus på malaria, hiv/aids og tuberkulose (smitsomme sygdomme) i FN-regi.
Derfor handlede det internationale arbejde mod NCDs i flere år om, at der også kom fokus på de ikke-smitsomme sygdomme.
Det lykkedes i 2015 at få NCDs med i FNs 17 verdensmål, der danner rammen for den globale udviklingsindsats indtil 2030 og er underskrevet af 193 af verdens ledere.
Det er et nødvendigt udgangspunkt for arbejdet for at minimere antallet af NCD-tilfælde på verdensplan.
Læs mere her:
Læs mere om de ikke-smitsomme sygdomme:
Kræft:
Diabetes:
Hjerte-kar-sygdomme:
Lungesygdomme:
Du er altid velkommen til at kontakte Den Danske NCD Alliance for flere informationer: