Om NCD
NCDs er en fællesbetegnelse for blandt andet kræft, diabetes, lunge- og hjerte-kar-sygdomme, såkaldte ’ikke-smitsomme’ sygdomme.
Hvad er NCDs (Non-communicable diseases)?
NCDs (ikke-smitsomme sygdomme) er kroniske sygdomme, der ikke overføres fra person til person. NCDs udvikler sig ofte over længere tid og kan være resultatet af en kombination af genetiske, miljømæssige og livsstilsfaktorer.
Når vi fokuserer på de mest udbredte NCDs, taler vi især om 5x5 som er de fem centrale sygdomme og risikofaktorer:
Sygdommene:
- Kræft
- Diabetes
- Hjerte-kar-sygdomme
- Lungesygdomme
- Mental sundhed
Risikofaktorerne:
- Rygning
- Alkoholforbrug
- Fysisk inaktivitet
- Usund kost
- Luftforurening
Sådan kan du forebygge NCDs:
- Undgå røg og rygning
- Undgå steder med meget luftforurening
- Drik mindre alkohol
- Spis sundt
- Bevæg dig
NCDs og handicap
NCDs kan føre til handicap. En lungesygdomme som KOL begrænser evnen til at trække vejret og kan medfører, at daglige aktiviteter bliver vanskelige. Kræft kan resultere i fysiske begrænsninger som følge af behandlinger eller selve sygdommen, mens diabetes kan forårsage synstab og amputationer, der hæmmer bevægeligheden. Hjerte-kar-sygdomme, såsom slagtilfælde, kan medføre lammelser og talevanskeligheder. Udover de fysiske handicap kan disse sygdomme også føre til psykiske udfordringer som depression og social isolation.
NCDs – den største dræber i verden
Kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og lungesygdomme (NCDs) er årsag til flere dødsfald hvert år end alle andre sygdomme tilsammen. Det stigende antal af tilfælde af NCDs på verdensplan – og især i lav- og mellemindkomstlande (LMICs) – hænger sammen med det 21. århundredes økonomiske forandringer, hvor flere flytter til byerne, har stillesiddende arbejde, spiser usundt og ryger og drikker for meget.
NCDs i Østafrika
NCDs er et relativt nyt fænomen i Østafrika, som er eskaleret voldsomt i de seneste år blandt andet pga. af globaliseringen. Sundhedssystemerne i de østafrikanske lande, hvor vi arbejder, er ikke gearet til at håndtere NCDs. Sygdommene opdages oftest alt for sent og hospitalerne er overbelagte med patienter.
Når et medlem af familien bliver ramt af kræft, diabetes, en hjerte- eller lungesygdom er manglende adgang til billig medicin og sundhedsydelser med til at øge risikoen for, at sygdommen giver kronisk handicap og/eller fører til for tidlig død. De fattigste familier, der rammes af sygdom, drives endnu længere ud i fattigdom, fordi de ikke kan arbejde under behandlingen, der koster penge og foregår på hospitalet, ofte langt fra deres hjem.
Katastrofalt hvis NCD-epidemien ikke bremses
Antallet af tilfælde af NCDs forventes at stige voldsomt, især i den afrikanske region. Hvis der ikke gøres noget for at stoppe den negative udvikling, vil den globale NCD-epidemi fortsætte og underminere de mål FN har sat for at reducere fattigdom og fremme udvikling.
Verden vil stå med en endnu uset økonomisk byrde, som end ikke verdens rigeste lande vil kunne håndtere.
Vejen frem
Antallet af mennesker, der får kræft, diabetes, lunge- og hjerte-kar-sygdomme, kan reduceres ved interventioner, der endda kan være indtægtsskabende, som f.eks. beskatning af tobak og alkohol.
Desværre er der mangel på politisk engagement og alt for mange politiske og organisatoriske særinteresser i spil, der begrænser inddragelse af vigtige lokale, nationale og internationale aktører.
Globalt fokus på NCD-epidemien
Heldigvis har man på højeste internationale niveau nu fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at arbejde for at begrænse NCDs.
I mange år var der hovedsageligt fokus på malaria, hiv/aids og tuberkulose (smitsomme sygdomme) i FN-regi.
Derfor handlede det internationale arbejde mod NCDs i flere år om, at der også kom fokus på de ikke-smitsomme sygdomme.
Det lykkedes i 2015 at få NCDs med i FNs 17 verdensmål, der danner rammen for den globale udviklingsindsats indtil 2030 og er underskrevet af 193 af verdens ledere.
Det er et nødvendigt udgangspunkt for arbejdet for at minimere antallet af NCD-tilfælde på verdensplan.