Foto: DNCDA/S. Volqvartz
Det tilsvarende tal var 4 ud af 10 tilbage i år 2000, og understreger tydeligt, at NCDs udgør en større og større del af dødsfaldene globalt. Den nye data dækker over perioden 2000-2019 og estimere, hvordan dødelighed og sygelighed har udviklet sig igennem de sidste to årtier. Disse estimater tydeliggøre behovet for et meget større fokus på forebyggelse, diagnose og behandling af NCDs som hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og lungesygdomme i alle dele af verden.
Hjerte-kar-sygdomme er fortsat nummer 1 på listen, men antallet af hjerte-kar relaterede dødsfald er markant højere end tidligere. Hjerte-kar relaterede dødsfald lå på omkring 2 millioner i 2000, mens antallet er steget til hele 9 millioner i 2019. Lignende hop kan ses med diabetes, hvor antallet af dødsfald er steget med omkring 70% globalt i perioden, heraf er langt hovedparten mænd. Alzheimers og andre former for demens er ligeledes kommet på listen, mens mange smitsomme sygdomme globalt er på tilbagegang.
Den Afrikanske region
Globalt har der været et stort fald af dødsfald relateret til smitsomme sygdomme, men de er fortsat en stor udfordring i lav- og mellemindkomst lande. Dette fremgår også af WHO rapporten, som lægger vægt på hvordan smitsomme sygdomme fortsat dominerer i lavindkomst lande, hvor 6 ud af de top 10 hyppigste dødsårsager fortsat er smitsomme sygdomme såsom malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.
Men selvom smitsomme sygdomme fortsat er en stor udfordring på kontinentet går det på mange måder den rigtige vej med disse sygdomme. I 2000 var HIV/AIDS ansvarlig for de fleste dødsfald i Afrika. Sidenhen er HIV/AIDS-relaterede dødsfald mere end halveret fra over 1 million i 2000 til 435.000 i 2019 og er nu ”kun” regionens 4. største dødsårsag. Malaria-relaterede dødsfald er ligeledes på rette spor, her er antallet faldet fra 6,9 millioner i 2000 til 3,9 millioner i 2019.
Komplicerede fødsler og infektioner i de nedre luftveje er nu rykket op til at være de to sygdomme med flest dødsfald på samvittigheden. Afrika er således langt fra fri for smitsomme sygdomme. Men ligesom i resten af verden har også Afrika haft en eksplosiv stigning i NCDs de seneste årtier, hvor bl.a. diabetes-relaterede dødsfald er steget med hele 48%. NCDs udgør allerede nu en særdeles alvorlig trussel i Afrika, hvor risikoen for at dø præmaturt af en NCD fx et hjerteanfald, diabetes eller kræft er markant højere end i mange andre dele af verden.